Forbedre komforten på dit hjemmekontor

6 enkle tips til forbedring af komforten på dit
hjemmekontor.

Vidste du, at en temperaturforskel på blot 1 °C kan reducere eller forøge arbejdseffektiviteten med 5 %?
Vi arbejder i disse tider langt mere hjemmefra, end vi er vant til og forberedt på. Og det kommer ikke som den store overraskelse, at indeklimaet kan påvirke vores koncentration og effektivitet. Som eksperter i indeklima har IMI Hydronic Engineering tænkt sig at dele med sig nogle gode råd om, hvordan du kan forbedre indeklimaet, og vigtigst af alt, din effektivitet.

6 enkle tips

1. Indstil dine termostater korrekt  
Sørg for at alle termostater eller følere i samme lokale er sat til samme værdi. Hvis en af dem er sat til 5, mens den anden står på 3, vil der opstå ineffektivitet med hensyn til ydeevne og omkostninger. Balance thermostats

 

    2. Foretag temperaturændringer langsomt
change the temperature  

 

Hvis man fryser, er det fristende at banke termostaten op til maksimal indstilling, men det eneste det resulterer i, er et overforbrug af energi. Det tager tid for varmeanlægget at tilpasse sig. Så hvis du skruer helt op med det samme, kan det godt være, at de første 30 minutter er behagelige, men derefter vil du have det alt for varmt, og være fristet til at åbne et vindue for at lette varmetrykket. For at undgå det foreslår vi, at du ændrer temperaturen gradvist for at finde din optimale komfortzone. Det er samtidig mere energieffektivt.

 

3. Pas på med at åbne vinduer  
At åbne et vindue kan være kontraproduktivt, ikke bare når det gælder omkostninger, men også i forhold til varmebalancen. Når du åbner et vindue for at få frisk luft eller sænke temperaturen i et lokale, sætter du samtidig dit anlæg på overarbejde. Radiatorer er som regel også placeret under vinduer, og sensoren i radiatorventilen vil straks bemærke temperaturfaldet, og forsøge at bringe indendørstemperaturen tilbage til det optimale niveau. Der er ikke noget galt med lidt frisk luft, men vær opmærksom på varmetabet og dets indvirkning på anlægget. carefully opening windows

 

    4. Befri dine radiatorer
Free your radiators   Tag en runde i huset og udpeg de radiatorer, som er blokeret af forskellige ting, f.eks. bunker af legetøj eller vasketøj. Det ser måske ikke ud af meget, men denne type blokeringer har en afgørende indvirkning på varmeafgivelsen. Selv om de måske befinder sig i forskellige lokaler, så tilføjer de en øget modstand, som er unødvendig og bidrager til reduktion af komforten og energieffektiviteten.

 

5. Beskyttede vinduer holder på varmen  

Vi fokuserer ofte på at skabe mere varme end at holde på den varme, vi allerede har. Vinduer er den største kilde til varmetab i en bygning, så ved at tilføje et sammenrullet håndklæde langs kanten af et dårligt isoleret vindue kan du optimere varmebevarelsen, og øge din komfort og produktivitet.

Protected windows

 

    6. Skab den rette stemning
the ambience   Du må aldrig undervurdere sindets kræfter, når det gælder komfort. Ved at skabe den rette stemning med et stearinlys, en blød pude på stolen, eller et lunt tæppe under fødderne kan du give kroppen en illusion af, at lokalet er varmere end det er.